Ikast FS-badminton senior - struktur for træning 2026/2027




I senior- og collegeafdelingen i Ikast FS Badmintonafdeling arbejdes der målrettet med at udvikle spillere til senior elite niveau. Træningen tager udgangspunkt i principperne fra Team Danmark og Badminton Danmark, hvor fokus er på langsigtet udvikling frem for kortsigtede resultater. Målet er at skabe spillere, der kan begå sig på højeste nationale og internationale niveau.

I IBK betragtes talentudvikling som et resultat af et stærkt og sammenhængende udviklingsmiljø. Derfor er træningen ikke kun rettet mod badmintonfærdigheder, men mod hele spilleren. Dette indebærer et helhedsorienteret fokus på tekniske, taktiske, fysiske, mentale og sociale kompetencer.

I Ikast FS badmintonafdeling lægger vi vægt på et godt træningsmiljø, hvor udvikling af den enkelte spiller er central, men altid i et godt og forpligtende fællesskab. Vi vil udvikle sammenhold på tværs af alle hold – både ungdom og senior. Vi vil bruge leg og glæden ved badminton til udvikling.


Vi er en klub, en forening, hvor vi løfter i folk – både spillere, forældre, trænere, bestyrelse og andre frivillige i et forpligtende fællesskab.

Collegeafdelingen fungerer som et centralt bindeled mellem ungdom og senior. Her tilbydes U17- og U19-spillere et målrettet elite-setup, hvor træning, uddannelse og hverdag koordineres, så spilleren får optimale betingelser for udvikling. Spillere i college arbejder under strukturerede rammer med høj træningsmængde, klare forventninger og et stærkt fokus på progression.

Træningen i senior- og collegeafdelingen er bygget op omkring badmintonspillets kompleksitet. Spilleren udvikles gennem træning, hvor der stilles krav til selvstændighed, refleksion og beslutningstagning. Trænerens rolle er at facilitere læring gennem relevante øvelser og dialog, så spilleren aktivt deltager i sin egen udviklingsproces.

Motivation er en central del af Ikast FS Badmintonafdeling elitearbejde. Der arbejdes målrettet med at skabe et miljø, hvor spillerne oplever:

  • autonomi (ejerskab over egen udvikling)
  • kompetence (oplevelse af progression og mestring)
  • samhørighed (stærkt fællesskab)

Dette danner grundlaget for høj motivation og vedvarende engagement.

For at sikre en stærk overgang til seniorniveau integreres college-spillere i seniortræning og holdkampe. På denne måde bliver overgangen fra ungdom til senior en naturlig del af spillerens udviklingsforløb.

Seniorafdelingen er opdelt i forskellige niveauer, så alle spillere udfordres passende. Der arbejdes med en klar struktur, hvor der er mulighed for progression mellem niveauer, og hvor både elite- og breddespillere indgår i et fælles klubmiljø. 

I træningen arbejdes der med både fælles og individuelle udviklingsmål. Hver spiller skal have sine egne individuelle fokuspunkter, som der arbejdes kontinuerligt med gennem sæsonen. Dette skal sikre, at den enkelte spiller udvikler sig målrettet.

I perioder uden turneringer og holdkampe indarbejdes der træning med tung ketcher. 

Uge 33-35: Opstart. Fokus på fysisk, sikkerhed, kvalitet og mange boldberøringer. Længere intervaller.

 

Uge 36-39: Hel bane defensiv både single og double.

 

Uge 39-41: Hel bane offensiv både single/double og forbane/bagbane.

 

Uge 42: Efterårsferie

 

Uge 43-44: Hård periode. Meget multi, 2v1, 1v1. Meget fokus på fysisk.

 

Uge 45-48: Defensiv + forbane (single og double)

 

Uge 49-50: Offensiv bagbane. Forskellige variationer. Mange gentagelser.

 

Uge 51: Individuel træning (spillerne styrer selv deres fokuspunkter i løbet af ugen) + Julehygge?

 

Uge 2: Fokus på sikkerhed, kvalitet og mange boldberøringer.

 

Uge 3: Taktik. Fokus på taktiske valg i både single og double. Spillignende træning

Uge 4-6: Defensiv bagbane – fokus på trukne slag, variation og kontrol under pres. Double – Midt /bagbane variationer 

Uge 7: Vinterferie

 

Uge 8-10: Hård periode. Meget multi, 2v1, 1v1. Fokus på fysikken på banen.

 

Uge 11-13: Hurtighed og taktik. Fokus på taktiske valg i både single og double. Spillignende træning (Fokus på DM i uge 13)??

 

Uge 14 Påskeferie

 

Uge 15: Individuel træning (spillerne styrer selv deres fokuspunkter i løbet af ugen).

 

Uge 16-18: Offensiv bagbane. Fokus på forskellige variationer. Mange gentagelser.

 

Uge 19-20: Offensiv forbane. Fokus på offensive variationer og maskeringer.

 

Uge 21-22: Teknisk træning. Fokus på nye slag, maskeringer, småspil. Afslutning med ungdom sammen med senior spiller (fokus på ungdomsafdeling).

 

Uge 23-26: Sommertræning.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram